Har du behov for en tidlig misdannelsesscanning af barnet, kan du hos Svendborg Scanningsklinik få det gjort allerede fra uge 16+0. En tidlig misdannelsesscanning erstatter ikke 20 ugers scanningen / 2. trimester scanningen på sygehuset men den kan give de første svar på udviklingen og forholdene ved og omkring barnet.
Tidlig misdannelsesscanning, 30 minutter: 900,- kr.
Tidlig misdannelsesscanning kan laves i uge 16+0 – 19+0
Ugerne mellem nakkefoldsscanningen og 20 ugers scanningen kan synes lange og svære. Bl. a. fordi graviditets symptomerne er aftaget eller helt forsvundet. Maven er måske ikke vokset så meget og der har ikke været mærkbare spark fra barnet endnu. Tankerne går på om alt nu også er, som det skal være.
Ved den tidlige misdannelsesscanning ses barnets udvikling efter i detaljer. Nogle organer er næsten færdigudviklede ved uge 15 og skal bare vokse og modne, andre fx. hjernen, er kun lige begyndt at udvikle sig. Alting er stadig meget småt og derfor er det en scanning, som kræver stor erfaring og koncentration.
Ved scanningen ses barnets hoved og ansigt, hjerte og lunger, mave-tarmsystemet, nyrer og blære, mellemgulvet, bugvæggen og rygsøjlen ses efter samt arme og ben med hånd- og fodstilling.
Moderkagens placering og antal kar i navlestrengen undersøges også, ligesom fostervandsmængden vurderes.
Barnets køn vil også kunne ses og afsløres selvfølgelig, hvis det ønskes.
Hvis der ved en tidlig misdannelses-gennemscanningen fås mistanke om afvigelser fra det normale, vil jeg oplyse jer om det og hjælpe med kontakt til sygehuset til en second opinion, som kan be- eller afkræfte mistanken.
Misdannelsesscanning på sygehuset
På dit sygehus får du tilbudt en misdannelsesscanning omkring uge 19+0 – 21+0. Det er en scanning, som har mange navne og kaldes meget forskelligt. Alt fra 20 ugers scanning, misdannelsesscanning, MD-scanning, sen gennemscanning til 2. trimester scanning og dækker over det samme.
Scanningen går ud på at se barnet igennem og måle barnets udvikling for at udelukke misdannelser og misvækst samt se moderkage, navlestreng, fostervand og flow i dine kar efter. Efter scanningen bliver der lagt en plan for hvilke kontroller, du bliver tilbudt senere i graviditeten. Så derfor opfordrer jeg dig til, at du får lavet denne 20 ugers scanning på dit sygehus.
Får vi billeder med hjem fra tidlig misdannelsesscanning?
Ja, I får scanningsbilleder med hjem. Jeg printer ud i sort/hvid. Under selve gennemscanningen kommer I til at se mange billeder af jeres lille barn. Jeg kan ‘gemme billeder og små videoklip’ på maskinen. Ønsker I billederne, kan I købe et USB-stik i klinikken og få alle billederne og de små videoklip med hjem.
Giv gerne besked herom fra starten af scanningen. USB-stik købes i klinikken til 75 kr. Medbragte private USB-stik anvendes ikke.