Main Content
Certificeret graviditetsscanning med over 25 års erfaring
Svendborg Scanningsklinik skaber ro, tryghed og glæde, når du er gravid. Her kan du blive klogere på dit kommende barn. Jeg tilbyder følgende typer af scanninger:
Tidlig scanning
Kønsscanning
Tidlig misdannelsesscanning
Sen tryghedsscanning
3D og 4D-scanning
Under samtlige scanninger vil jeg guide og forklare ultralydsbilledet for jer, så I får en god og uforglemmelig oplevelse. I er også velkomne til at tage familie eller venner med til scanningen. Tryk på en scanning for at læse mere eller på knappen nedenunder for at bestille tid.
Her ligger en lille pige, hvor man kan se hjertet slå. Fra uge 6+0 er det muligt at se hjerteblink.
Hvad siger andre gravide?
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Vi købte den store scanningspakke med tidlig tryghedsscanning, kønsscanning og 3D/4D scanning. Hver eneste scanning har været en unik og enestående oplevelse! Tove er yderst professionel, meget rar og behagelig. Vi har hver gang følt os i de bedste hænder. Tove får vores allerbedste anbefalinger!”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Vi har aldrig fortrudt at vi valgte Tove. Hun er hamrende dygtig, så sød, og fra man træder ind i klinikken er man ikke 2 sekunder i tvivl om at man er i de bedste – og mest erfarne hænder. Hun brænder for det hun laver, og det gør klinikken og atmosfæren noget af det bedste. Vi er Tove evigt taknemmelig for den fantastiske oplevelse, og vi vil til enhver tid anbefale at besøge hende og hendes hyggelige klinik.”
Trustpilot
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Fantastisk oplevelse
“Tove er rigtig sød, og man føler sig virkelig tryg og godt tilpas i hendes hænder.
Hun er dygtig til at scanne og får nogle rigtig gode billeder af babyen – og gode forklaringer og gennemgang af det hele.
Helt sikkert et sted, man føler sig mere end velkommen og har lyst til at komme igen.”
Jeg tilbyder
Tidlig scanning fra uge 5+0 – 13+6
Når du er gravid, kan du få lavet tidlig scanning allerede fra uge 5+0, hvilket er inden du bliver kaldt ind til din ordinære ultralydsscanning på sygehuset. En tidlig scanning er en meget populær scanning, som rigtig mange gravide vælger at få lavet. Den giver vished om graviditetens tilstand. I uge 5+0 er fosteret kun få millimeter langt. Alligevel er det et stort øjeblik for dig som gravid at komme helt tæt på dit kommende barn. Fra uge 6+0 vil man også kunne se hjerteblink ved scanningen.
Svendborg Scanningsklinik giver 150 kroner i rabat på efterfølgende tidlig scanning inden uge 13+6.
Her skal du booke “Tidlig scanning nr. 2”.
Kønsscanning fra uge 14+0
En kønsscanning er et stort højdepunkt i mange graviditeter, og rigtig mange forældre glæder sig til at få at vide, hvad der gemmer sig inde i maven. Når babyens køn er afsløret, bliver det for mange forældre nemmere at bonde med deres kommende barn, fordi man nu ved, om det bliver en dreng eller en pige.
Det er først muligt at lave kønsscanning fra uge 14+0, da fosteret ikke har udviklet kønnet før. Til gengæld er det med den nyeste ultralydsmaskine, som jeg har, muligt at lave gode billeder og bestemme køn fra uge 14+0 med stor sikkerhed. Under ultralydsscanningen vil jeg guide og fortælle, hvordan jeg ser kønnet.
Tidlig misdannelsesscanning fra uge 16+0 – 19+0
Har du behov for en tidlig misdannelsesscanning af barnet, kan du hos Svendborg Scanningsklinik få det gjort allerede fra uge 16+0. Det kan give ro at se, hvordan jeres lille barn udvikler sig og samtidig give stor glæde at høre hjertet igen og se hvor meget barnet bevæger sig.
Ved den tidlige misdannelsesscanning laver jeg en grundig gennemscanning af barnet både på tværs og på langs. Alt ses igennem og måles, og der laves en vægtberegning af barnet. Moderkagens placering undersøges og barnets køn kan oplyses, hvis det ønskes.
Sen tryghedsscanning fra uge 14+0 til fødsel
Ønsker du at vide, hvordan dit barn trives og vokser inde i din mave, så kan du fra uge 14+0 få lavet en sen tryghedsscanning. Ved denne scanning tjekker jeg, at alt er, som det skal være inde i maven på den gravide. Jeg måler blandt andet hoved, mave og lår, for at beregne barnets vægt. Jeg vurderer fostervandsmængden, moderkagens placering og tilførsel af ilt og næringsstoffer til dit barn.
Scanningen laves i 2D, og der er afsat 20 minutter til en sen tryghedsscanning. Mens jeg måler og scanner, kan I følge med på skærmen, og jeg fortæller, hvad I ser.
Til sidst vil jeg give en samlet vurdering af, om jeres barn har det godt. Har I fået lavet en tilvækstscanning tidligere, kan vi sammenligne resultaterne i en vægtkurve.
3D scanning fra uge 26+0 – 32+0
En 3D scanning er en fantastisk scanning, hvor I kommer helt tæt på jeres barn. Det er nu så udviklet, at vi kan se ansigtstræk og mimik under scanningen. Mange forældre fortæller, at de kan genkende ansigtstræk efter fødslen eller allerede se ligheder til store søskende.
Ved en 3D scanning laver jeg tredimensionelle billeder af fosteret, og med 4D sætter jeg bevægelse eller levende billeder til, så I kan se, hvis baby gaber, vinker eller drikker. Da jeg har den nyeste ultralydsmaskine kan jeg også lave HDlive, som giver endnu mere virkelighedstro billeder.
Det er bedst at lave en 3D scanning mellem uge 26+0 og 32+0, da man får de bedste billeder her.
Jeg er tilknyttet Babyuniverset.dk
Bag Svendborg Scanningsklinik
Om mig: Tove Vad
Sygeplejerske med mere end 25 års erfaring med ultralydsscanning af gravide.
Siden 1997 har jeg arbejdet som sonograf med ultralydsscanninger af gravide. I 19 år scannede jeg ved Svangreklinikken på Svendborg Sygehus, og fra 2015-2021 var jeg ansat i Føtalmedicinsk Ultralyd på OUH.
I min fritid hygger jeg mig blandt andet med mine 3 børnebørn. Jeg har et stort ‘mormor-gen’.
Her finder du klinikken
Hvor holder jeg til?
Tvedvej 79
5700 Svendborg
Hvornår har jeg åbent?
Åbningstiderne i klinikken er varierende.
Du kan se ledige tider i kalenderen, når du booker.
Finder I ikke en tid, som passer jer,
så kontakt mig og vi finder ud af det.
Jeg er fleksibel.
Tlf: 61 79 33 69
tove@svendborgscanning.dk