Oplever du at være meget bekymret under din eller din partners graviditet, kan det påvirke din glæde ved at skulle være forælder. Hvis du ikke føler at du kan dele dine tanker og bekymringer med andre, kan det føles ensomt. Andre kan, ofte meget velvilligt, have lyst til at opmuntre eller trøste, men dette er sjældent hjælpsomt, og kan endda forstærke ensomhedsfølelsen.