Fra uge 26+0 til 32+0
3D-scanning er en fantastisk mulighed for at komme rigtig tæt på jeres barn. Her ser I meget detaljerede billeder af jeres barn, og det vil være muligt at se barnets mimik. Måske kan I se barnet vinker, smiler, eller sutter på en finger. Ved 3D- og 4D scanninger kan man få rigtig gode billeder, hvor I kan se mange af barnets ansigtstræk. Mange af de ansigtstræk vil I også kunne genkende efter fødslen.
3D og 4D-scanning, 45 minutter, inkl gratis USB-stik: 1.000,- kroner.
Hvornår kan man lave 3D-scanning?
Gennem hele graviditeten er det muligt at lave 3D og 4D-scanning. For at få den optimale oplevelse og de bedste billeder, vil jeg anbefale 3D og 4D-scanning fra graviditetsuge 26-32, da der er mest fostervand omkring barnet på det tidspunkt, og der er kommet lidt mere sul på kinder og krop. Er I ikke så langt i graviditeten, anbefaler jeg en tidlig scanning eller en kønsscanning.
Hvad er 3D og 4D-scanninger og HDlive?
Ved 3D-scanning ser I barnet i 3 dimensioner og det opleves næsten, som at se barnet i virkeligheden. Man kan se mange fine detajler og træk, hvis barnet ligger til det.
Ved 4D-scanning sætter jeg bevægelser på, og I vil se jeres barn ‘live’ i 3D. Også her vil det være muligt at få mange sjove oplevelser, for eksempel hvis barnet drikker eller laver grimasser. Det kan blive et bevægende øjeblik, at se sit barn så virkeligt første gang.
HDlive er en speciel overfladeteknik, man kan anvende i forbindelse med 3D-scanning. Billedet bliver belyst fra forskellige vinkler med en lille lommelygte. Det giver et meget fint og detaljeret billede og opleves, som at se direkte på barnet.
Jeg har det nyeste og mest moderne udstyr fra GE-Healthcare og anvender både almindelig 3D, 4D og HDlive. I får derfor det bedste og mest virkelighedstro kig ind til jeres barn.
Hvordan får man gode billeder?
Det er afgørende, at barnet ligger godt for at kunne lave gode 3D-, 4D- og HDlive-billeder. Der skal være fri fostervand foran og omkring barnet, ellers bliver resultatet ikke perfekt. Hvis barnet gemmer sig, så jeg ikke kan lave gode billeder, får I en ny scanningstid. Ved næste scanning har barnet sikkert vendt sig og gør det muligt at lave en flot 3D og 4D-scanning. Der er flere forhold, som ingen af os kan ændre på her og nu, derfor kan også være forskel på billederne de gravide imellem.
I får et gratis usb-stik med billeder og små videoklip fra scanningen samt udprintede billeder i sort/hvid.